Uddannelsesmæssig baggrund:

Uddannet sygeplejerske med erfaring fra børneintensiv afdeling på RH
Zoneterapeut (Den danske zoneterapeutskole, Herlev)
Kraniosakralterapeut med special i børn (Trine Rosenberg, Silkeborg)
Key account manager / account manager gennem 15 år
Certificeret life- og business coach (Manning Inspire)
Certificeret kost- og vægtstopscoach
Mor til 3 adoptivbørn i alderen 8 – 21 år
Er 49 år

Min personlige baggrund:

Udover mine faglige kompetencer har jeg mange personlige erfaringer med at være alvorligt syg, skulle acceptere et handicap og samtidig deale med at være barnløs.

Jeg ved hvad det vil sige at have udfordringer i ens eget liv, i parforholdet og i familielivet. Disse erfaringer bruger jeg i mit arbejde, via min spørgeteknik som coach, til at hjælpe andre.

I dag har jeg vendt alt det, som jeg har været igennem, til mine styrker og arbejder bevidst med at skabe det liv jeg ønsker. For mig var det gennem hårde perioder at jeg skulle finde modet og styrken til at ændre mit liv – det behøver det ikke at være for dig.

Når man søger hjælp hos mig, er det fordi, man gerne vil have hjælp af en coach, der ved, hvad det vil sige at have ondt i livet. Én som ved, hvad der virker og ikke virker for at komme ovenpå igen og som er indstillet på at gøre en indsats.

Som zone- og kraniosakralterapeut og coach kan jeg tilbyde:

  • Mit absolutte nærvær
  • Mit engagement i din/familiens proces
  • Inspiration til forandring og handling
  • Redskaber, opfølgning og hjælp til at fastholde beslutninger

Mine erfaringer er:

  • Alle mennesker gør det bedste de kan, med de ressourcer de har.
  • Alle forældre elsker deres børn og ønsker at gøre det bedste for dem.
  • Alle mennesker er unikke.
  • Alle mennesker kan udvikle sig, hvis de har viljen.

Etik:

Coaching er ikke terapi og oplever jeg at der er behov for dette, vil jeg henvise til relevant terapeut.
Jeg coacher familier der i store træk har et velfungerende liv og som ønsker yderligere inspiration og positive skub til at kunne navigere endnu bedre i deres liv.
Jeg har tavshedspligt og respekterer altid fortroligheden i dine oplysninger.

Jeg er underlagt og følger ICF’s (International Coach Federation) regler. www.internationalcoachfederation.com